01.07.2017

Se video her. Fra 11:00 til 16:10 minutter, hvor jeg fortæller om dette billede.

Hvis I nu bare på et eller andet tidspunkt gad og lave lidt research omkring de billeder, som I har med at gøre og derved leve op til jeres prangende udtalelse omkring jeres “særdeles omfattende fund på åbne kilder på internettet”. Så havde I måske undret jer lidt og tænkt, hvordan vi kan køre i en bil på Nürburgring den 01.07.2017 når pladerne blev taget af bilen, og afmeldt 30.06.2017. Det er alligevel ret imponerende, ikke?

Godt så. Virkelig omfattende! Flot arbejde Velliv…

Det vil tage jer ca. 20 sekunder på internettet at finde de korrekte oplysninger da nummerpladen skriger lige i øjnene på jer! Jeg vedhæfter billeder af dato for bilens afmelding herunder.

Men I mener jo, at jeg/vi rent faktisk er der på denne dag. Det skriver ARK advokater jo til mig i sagsbrevet Tilmed er der jo tekst på billedet, hvilket indikerer, at fotoet er taget denne dag. Det gør I jo helt klart på billedet fra den 13.02.2019.

Desuden er billedet I bringer fra vores kærestetur i weekenden uge 25 i 2016. Den 26.06.2016 om morgenen, den dag hvor min mor døde. Jeg skriver om denne dag på billedet her.
I kunne jo også bare have fundet originalbilledet, som er jer frit tilgængeligt, når I nu ikke gad kontakte mig. Se det på hjemmesiden her.

Ellers vedhæfter jeg billedet herunder.

Når I nu påstår, at jeg er dernede denne dato og min kæreste sidder helt klart ved siden af mig, så hun er jo tydeligvis også dernede. Tager vi fejl ARK advokater / Velliv? For hendes gps siger noget helt andet.

Min gps bekræfter, at den 01.07.2017 kører Linda og jeg en tur til Nystedvej 12 på Lolland (Uha Keld har kørt langt!) og der befinder vi os i tidsrummet 13.09 – 18.42. Vi er inviteret til en komsammen med ca. 10 andre personer. Samtlige personer kan naturligvis bekræfte vores tilstedeværelse! Og bilen tankes med dankort på Lolland.
Og se lige billedet fra den 15.04.2017. Der fremhæver I selv teksten omkring denne komsammen. I teksten bliver jeg spurgt, om den kommer ud og køre til den 1. juli på Lolland.

Yderligere har jeg lige en anden besked jeg lige vil tilføje.

Jeg deler IGEN et minde. Og I skriver, at jeg/vi er der endnu en gang.
Kunne det tænkes, at jeg delte et minde billede af min kæreste og jeg på tur, fordi vi samme dag har været på anden tur. Eller kunne det tænkes, at jeg delte et billede af bilen som minde, fordi det er dagen efter, at jeg lige har afmeldt bilen og ved, at jeg ikke skal køre mere i den. Tænk lidt over det Velliv, inden I bare slynger om jer med direkte falske anklager – igen!

Og lige en bemærkning til min tekst at “vi cruizer“. Faktisk gør vi det i så stille et tempo, at min kæreste kan sidde og tage billeder med sin mobiltelefon, som I kan se.
Vi har efterhånden fattet, at I tror, at hver gang vi er i nærheden af Nürburgring, så er det for at køre r**** ud af bukserne som en ny Michael Schumacher. Men nej. Som jeg tidligere har beskrevet, så er det en bane, som ligger i Eifel bjergene med en svimlende flot natur, som banen snor sig i. Og som jeg også har skrevet til jer, så kører vi på banen blot for at nyde den og få nogle gode minder i form af billeder, lige netop som I kan se på billedet.
Vi kører og tager billeder. Og det gør man altså ikke, hvis man tænker på jeres advokats beskrivelse af min ageren på banen. “banekørsel med hård kørsel” som han beskriver i sagsbrevet punkt 36. Og “belastende kørsel” som han skriver i punkt 37. Hvis det virkelig er hård banekørsel, så ville det, som det absolut mindste indebære styrthjelme og andre sikkerhedsforanstaltninger m.m. Især når de eneste billeder der er af mig kørende, er KUN sammen med min famile!

Og I skal ikke prøve at bilde nogle ind, at man kan sidde stille og rolig og tage billeder, hvis man bare kører tilnærmelses hårdt. For så ved I vitterlig ikke, hvad hård banekørsel er! Gør I dette alligevel?