20.03.2019

Velliv skriver. Foto af ford(formentlig forsikredes) taget i en garage ipå Nurburgring.
IPÅ?? Står den I byen Nürburg eller selve banen Nürburgring?
Ingen af delene kunne i hvert fald komme længere fra sandheden!

Se videoen her hvor Keld fortæller om sandheden bag garagen / bilen.

Bedømmer Velliv deres kunder ud fra pyntegenstande på væggene nu – altså flaget af Nürburgring? Siden Kaspers bil og vores værksted nu er flyttet derned.
Og vi håber inderligt ikke for jer, at dette er begrundelsen for, at Keld formentlig nu også har en bil dernede nu? For vi ved slet ikke, hvad vi skal tyde ud af jeres formodninger.

Billedet af Nürburgring som hænger på væggen er fra vores garage, som Velliv også selv har konstateret på billeder fra 24.01.2019 og 28.01.2019. Der skriver Velliv ikke noget om, hvor denne garage befinder sig. Men det sættes der så ord på nu. Nemlig, at den er ved Nürburgring!

Hvis begrundelsen for bedømmelsen af lokationen er hashtags af Nürburgring der er i teksten. Så skal vi have kigget rigtig mange andre billeder efter i sagen, da Keld har over 50 billeder med hashtags #nürburgring.

Lad os holde ovenstående billede op som i følge jer, er fra Nürburgring, imod disse to billeder herunder af samme bil i præcis samme garage, blot taget fra en anden vinkel.

Tænk sig, at man ikke kan (læs: vil) se, at de to billeder ovenover er fra én og samme garage og samme bil som på billedet nedenunder, som I påstår, er ved Nürburgring. For der er absolut intet at være i tvivl om. Ellers har man lavet et hidtil helt ubeskriveligt elendigt udført stykke arbejde! Og når man gør dette, så sætter det os i meget stor tvivl omkring jeres evne, til at kunne varetage sager som disse. Og dette begrundes med de mange fejlagtige mistolkninger, falske påstande og opdigtede historier, som I har femlagt igennem denne sag, hvilket vi naturligvis har modbevist.


Kasper kommenterer på sin egen bil på billedet herover.

Lad os se på teksten – Kasper Norup Andersen, som er ejer af bilen, (se billedet fra den 28.01.2019) er tilmed tagget på billedet og han kommenterer ”min lille baby er i de bedste hænder”.
Dette forsvandt ganske belejlig for Vellivs øje? Så kan man snakke om selektivt fravalg af beviser i håbet om at styrke egen sag!

Her er et link til et dansk forum hvor I kan se hele byggeriet, som Kasper har oprettet helt tilbage i 2008.

ARK advokater skriver at der er foretaget “særdeles omfattende fund på åbne kilder på internettet” i sagsbrevet. Så med alverdens andre ting, som Velliv har kunne finde, som ingen betydning har i sagen, så har Velliv ikke kunne finde ejeren til bilen ved blot at klikke på et navn. Grund bekymring? Eller er det en bevidst fravalg af vigtige informationer!

Virkelig omfattende!
Har I bevidst undladt at medtage denne kommentar fra Kasper? For I skal da ellers nok sørge for, at få kommentarer med under andre billeder. Som på billederne bl.a. fra den 16.01.2016, 26.04.2017, 18.01.2017 og 19.01.2017 hvilket bevidner, at I læser billedkommentarer! I bruger endda resurser på, at finde kommentarerne på udenlandske sider. Og så er det meget belejligt, at I gentagne gange lige undlader relevante kommentarer, som I også gør bl.a. den 26.09.2016, 03.06.2017 og 31.08.2017.

Som nævnt andetsteds, så står bilen i vores garage, fordi Kasper fik arbejde i udlandet og manglede pludselig akut et sted til opbevaring. Så Keld og et par af vores fælles kammerater, hjælper Kasper med det sidste til at komme i mål.
Også sammen med Kasper, når han er hjemme.