
Hvis I vil se en video, hvor jeg beskriver billedet, så se den her.
Velliv skriver. Foto (2 stk.) af forsikrede (Ja, det er jo så mig I mener), der tilsyneladende kører på Nürburgring. Lad mig hjælpe jer på vej. Er det er fra Nürburgring? Ja. Er det forsikrede, som I konkret skriver? Nej!
Og hvorfor er det lige, at I er i tvivl om det er Nürburgring? I dømmer jo billeder ud fra hashtag, det ved vi jo. Se blot billedet fra 30.04.2017 der konstaterer I, at det ER på Nürburgring. Og jeg skriver intet om lokalisation på nogle af disse to billeder. Men der står Nürburgring i hashtags til begge billeder. Og det er præcis fra samme sving. Så hvad er lige, at I er i tvivl om på billedet herover ⇑ Vi og andre stiller os yders spørgende til jeres selektive tolkning!
Men man må sige, at jeg har haft nogle travle dage! For i følge Vellivs egne sagsakter, som de SELV har indhentet, så sidder jeg på Vejle Sygehus den 10.04.2018. Den 11.04.2018 har jeg telefonmøde med sygehuset. For derefter at køre til Luxembourg og hente bilen. Og så til Nürburgring og køre en runde den 12.04.2018, og så skal jeg jo også lige forbi Luxembourg og aflevere bilen igen, og så tilbage til Danmark og sidde til møde dagen efter den 13.04.2018 ved Vejle Kommune! Synes Velliv selv, at det lyder realistisk?
Lad mig gentage. Velliv HAR SELV disse oplysninger i deres sagsagter⇓


Jeg ved ikke hvad jeg skal sige! så lad os bare springe ud i det.
1. Jeg reposter en video fra nordschleife_video.de, som de har lagt ud på deres profil. Jeg vedhæfter de originale billeder herunder. ⇓


2. Det er ikke 2 fotos, som I beskriver. Det er en lille video jeg deler på Instagram. Se den her. Jeg vedhæfter den originale video herunder.⇓
3. Bilen på videoen er en coupé. Min GAMLE bil er en compact. Der er en meget stor forskel på disse to modeller!
Hvis man ikke kan skelne disse biler fra hinanden, så skal man opsøge hjælp, eller slet ikke være på sagen. Se sammenligningen herunder.⇓

4. Bilen er fra Luxembourg. Den 4 årige svagtseende læser vil nok hurtig bemærke, at det skriger lige i øjnene med de gule nummerplader! Ja I læste rigtigt – Luxembourg! – ARK advokater skriver at Velliv har foretaget “Særdeles omfattende fund på åbne kilder på internettet” Vi vil meget nødig se, en sag hvor der ikke er foretaget særdeles omfattende fund på internettet!
Men vi har – igen – lavet jeres arbejde og været inde at finde originalbillederne af denne bil. Det tog lidt tid, men billederne er frit tilgængelig. Så vi har ikke lavet noget, som Velliv ikke kunne have gjort. Men det beviser også bare, hvor lidt tid de har brugt på denne sag, på trods af ARK advokaters prangende ord!![]()
Godt så. Utrolig omfattende – Eller…!
5. Bilen på videoen har gule forlygter, soltag, større fælge, stor hækspoile, sort kofanger, M3 sideskørter, adskillige klistermærker i vinduerne og komplet styrtbur i fra en rallybil. Og så lige den lille detalje, at den har gule nummerplader fra Luxembourg. Min har absolut ingen af delene!
Og lige netop styrtbur, rallybil og Nürburgring. Det formoder vi, at Jesper Ravn fra ARK advokater har en ganske fornuftig kendskab til, da de har rådgivet et andet forsikringsselskab i forbindelse med en sag på Nürburgring omkring et uheld. Se udsnit herunder fra sagen / kendelsen og deres egen hjemmeside. ⇓

Denne sag rådgiver Jesper Ravn i, kun få måneder forinden han sender sagsbrevet til mig.
En sag hvor han rådgiver forsikringsselskab, som har en sag kørende med en kunde der kører galt i en bil, som er ombygget med styrtbur o.s.v. Man kan nemlig tydelig se forskel på sådanne biler.
Se linket til kendelsen hos AFF her.
Og linket til ARK advokater her.

Og derfor undrer det os, at advokat Jesper Ravn har sendt sådan noget ud fra hans kontor, hvor der er så himmelråbende tydelig forskel på bilen i videoen med styrtbur fra en rallybil og så min. Har Jesper Ravn slet ikke gennemgået denne video / fotos. Det formoder vi da, siden det kommer fra ham. Og i så fald finder vi det meget undrende, at Jesper Ravn ikke har kontaktet Velliv, for at høre, om de nu også er helt sikre i det, som de skriver.
Har Jesper Ravn ikke kendskab til Vellivs punkter i sagen, så forstår vi ikke pointen med, at det er ham, som sender materialerne, når han repræsenterer Velliv.
6. På originalbilledet ses det også tydeligt, at jeg ikke er føreren af bilen. Men nu har Velliv jo nummerpladen. Så kan de jo tage fat i myndighederne fra Luxembourg og få oplyst ejeren.
Og jeg kan se, at billederne er fra den 08.04.2018. I kan selv finde dem på hjemmesiden. (Navnet står på billedet herunder). Vi ved godt, at der er over 7200 billeder fra den pågældende dag. Men så giver det jer nok forhåbentligt et indtryk af, hvor mange billeder der bliver tage på blot 1 dag. Og kan vi finde billedet, så er det jo en smal sag for et milliardfirma, som kan foretage “særdeles omfattende fund på åbne kilder på internettet”!
Men det er også derfor, at vi har så mange billeder af bilen, da man sagtens kan få taget 50 billeder af sin bil på blot på 1 runde, da der der er ca. 100 fotografer tilknyttet banen.
Men når I så finder billedet, så kan I forhåbentlig se, hvilke ressourcer vi har måtte sidde og bruge for at modbevise jeres gentagne usandheder.
Vi vedhæfter billederne herunder. ⇓
Se dette er “ÆGTE særdeles omfattende fund på åbne kilder på internettet”. Men nu sætter vi lige nye standarder med “ufattelige særdeles dybdegående, gennemdokumenterede, vidtgående, internationale, omspændende, tidkrævende, og altomfattende fund på åbne kilder på internettet”.
Til læsere: I må undskylde ironien, men vi håber I forstår, at vi er nød til at finde en måde på, at vi selv kan være i denne fadæse fra dette selskab.
Vi har sagt det før og mener det fra hjertet. I skulle skamme jer over jeres arbejde og gentagende falske beskyldninger. I er et af Danmarks største selskaber. I behøves ikke at tage de metoder i brug, som vi ser gennem hele sagsbrevet.
#desperat #respektløs #magtmisbrug

