Vellivs brug af speciallægekonsulent som lyver.

Vellivs advokat, Jesper Ravn skriver, at Velliv har haft en speciallægekonsulent på sagen, der har foretaget en ”særdeles grundig gennemgang”.  Læs venligst herunder.


Vi er dybt rystet over den sidste sætning. ”Fra august 2013 blev han sat i en anden biologisk medicin (inj.Enbrel) med formentlig med god effekt”. Vi bemærker straks sætningen – Er fortsat i inj. Enbrel”. Dette kan ikke være mere himmelråbende forkert!? Hvis der ønskes fuld dokumentation for dette henvises til punkt 25.

Hvordan kan Velliv få sig selv til at skrive, at speciallægekonsulenten har fortaget en “særdeles grundig gennemgang af sagens lægelige akter. Når vedkommende tydeligvis ikke har læst op på, hvad der er sket med KBJs medicin i over 6 år!

Tillige skriver speciallægekonsulenten “med formentlig med en god effekt” (Læs: gætterier). Der er absolut ingen tvivl om, at vi blot har med en ansat at gøre, som på ingen måder er objektiv og blot taler til fordel for sin arbejdsgiver, da vedkommende vælger sin egen (eller selskabets) holdning frem for at forholde sig objektiv og til fakta samt dokumentation som foreligger!

Derfor er det yderst vigtigt, at man som forsikringsselskab udleverer lægekonsulentens oplysninger, når der er en så voldsom diskrepans mellem KBJs aktuelle medicin, og hvad hvilken medicin lægekonsulenten blot tror KBJ er på. Under et møde med Elmer advokater, som vi har haft dialog med gennem sagen, talte vi om problemet med, at selskaberne ikke skal have lov til at gemme sig vedrørende som lovgivningen er nu. Dette belyser advokatfirmaet i artiklen (punkt 8 & 9).

Så behøves vi at gå mere i dybden om speciallægekonsulentens absolut manglende viden i forbindelse med sagen, når vedkommende ikke engang gider læse op på de journaler, som foreligger?
En anden mulighed er også, at vedkommende bevidst ikke er blevet fremlagt for alle oplysninger fra Vellivs side, som derved tilbageholder oplysningerne for speciallægekonsulenten? Hvorfor forholder speciallægen sig ellers ikke til sandheden?
Det kan man så tænke over – der er disse 2 muligheder.

Hvad er lægens speciale?

Efterfølgende har Velliv erkendt, at lægen har speciale i infektionssygdomme, hvilket gør det endnu mere skræmmende, set i lyset af de massive infektioner i forbindelse med de gentagende bivirkninger, som KBJ har været igennem, hvilket er belyst i ovennævnte punkt 25.

______________________________

Efter vi har rykket på navnet på lægekonsulenten og vedkommendes speciale, så fik vi at vide, at vedkommende lige pludselig blot er en ansat hos Velliv. Sætningen “som tidligere oplyst” er ikke sandt. For vi er aldrig nogensinde blevet oplyst om dette. Vi kan jo spørge om advokat Jesper Ravn eller Velliv kan/vil dokumentere dette og være ærlige denne gang? Vi kan røbe hemmeligheden – De kan de ikke!

Og så kan man undre sig over, hvorfor nogle ansatte hos Velliv skal være skjulte, mens andre har Velliv ingen problemer med at udlevere navne på. Hvad er det de skjuler i dette tilfælde? – Altså foruden sandheden.
Og nej Jesper Ravn. Navnet er IKKE irrelevant. For har Velliv bevidst tilbageholdt oplysninger for speciallægen, så skal vedkommende have sandheden at vide.

Jvf. citat fra Vellivs egen brancheorganisations vicedirektør, Thomas Brenøe, som vi har afholdt møde med, så udtaler han, at vi må citere ham for: ”at forsikringsselskabernes egne lægekonsulenter selvfølgelig ligesom andre læger skal sikre sig, at deres udtalelser er fagligt forsvarlige, men da de er ansat af forsikringsselskaberne kan de ikke opfattes som uvildige”.
Så derfor bør Velliv have indhentet uvildige lægers vurdering af en gigtpatients kunnen, hvilket de naturligvis (ganske som forventet) ikke har gjort.

Hvad udtaler speciallægen sig ellers om?

Når vi nu er ved punktet om speciallægekonsulenten, så vi kan da lige spørge, er vedkommende inde over disse punkter? For her kan man da i den grad tale om, at Velliv og deres ansatte (evt. speciallægekonsulenten) ikke har skyggen af viden om menneskets anatomi!

Vi beklager for læsere, men det er hovedløst rystende, hvad I nu skal læse fra Vellivs side. Se billederne fra den 12.10.2015. 11.05.2016. 03.05.2015. 13.02.2016. 08.05.2016. 14.06.2016

______________________________

Hvilke ”træningsvideoer” fra marts 2015 og frem har Vellivs speciallægekonsulent hæftet sig ved? Den absolut første træningsvideo der nogensinde er delt, sker i slutningen af 2015. Og den førstevideo som Velliv sender til KBJ, er fra den december 2015.
Og nedenstående er, hvad speciallægen noterer sig. Han nævner intet om datoerne!
Har advokat Jesper Ravn endnu engang taget sagen i egen hånd og ændret i sagens fakta, som han har erkendt at have gjort overfor DR?

______________________________

Hvilke samtidige angivelser omkring 45 graders løft fra juni 2016 refererer Velliv til? Dem vi har, og som selskabet har sendt til os, er tilbage fra den 22. september 2015, som er 9 måneder forinden. Der angiver KBJ stærke skuldersmerter ved cirka 45 grader. Forløbet fra september 2015 til juni 2016 beskrives i punkt 21 hvor Velliv og speciallægekonsulenten tager ordet uvidenhed til nye højder!
I dette tidsrum er der hele 21 besøg hos hhv. fysioterapeut og sygehuse, hvor der arbejdes med problemstillingen. Hvor svært det end er for jer, så prøv at forholde jer fakta?

KBJs fysioterapeut stiller sig yders bekymrende om, hvorfor Velliv ikke har kontaktet ham, da han er personen, som har fulgt KBJ næsten på ugentligt basis siden 2015. Dette har han udfærdiget en fysioterapeutisk redegørelse om, hvor KBJs forløb er beskrevet. Dertil er der også givet en korrekt beskrivelse af billederne som Velliv har bragt i sagens agter og som deres ansatte på ingen måder kan finde ud af at vurdere mht. korrekte anatomiske bevægebaner!
Se den fysioterapeutiske redegørelse her.

Konklusion.

Ud fra ovenstående tillader vi os – med god begrundelse – at betvivle Vellivs speciallægekonsulents kompetencer på området og vil relatere til de undersøgelser, som DR Kontant lavede i deres program af 11. september 2019 om forsikringsselskabers brug af speciallæger.

Vi har ikke indsigt i virksomhedens regnskaber (Lyder det bekendt Velliv) og hvorledes de driftsaktiviteter som foretages af virsomhedens ansatte og fakturering heraf. Men det kunne være ganske interessant at se, hvad Vellivs kunder betaler for disse ydelser som også indebærer miskreditering fra advokat ligeledes. Lægen i dette indlæg er jo kun ansat, men formentlig får han da løn for sit arbejde – ligeledes Vellivs ansatte, som gennem mange måneder har været på denne sag og indsamlet billeder, som absolut intet har med mig at gøre! Who cares – de får jo bare løn for et så eledigt udført stykke arbejde som der tydeligvis ikke har været opsyn under. Er det den slags, som Velliv mener, at jeres kunders penge skal gå til? De kunder, som hvis de er uheldige at få brug for deres forsikring, så vil blive udsat for samme behandling? Og de kunder, som “ejer” Velliv – ja halleluja,. hvor har de kunder en stor indflydelse på Velliv, som i følge deres egen hjemmeside, ledes af en bestyrelse der kun består af professionelle bestyrelsesmedlemmer og nogle få medarbejderrepræsentanter. Vi stiller os spørgende overfor i hvor høj grad denne bestyrelse har nogen som helst føling med, hvad kunderne vil. Lur mig om ikke kunder vil ønske en retfærdig behandling, hvis de selv få brug for deres forsikring, og ikke at blive mistænkeliggjort, kriminaliseret, få billeder af deres venner, børn og sig selv misbrugt på det groveste.

Og som altid, så spørger vi pænt, vil du gøre os en tjenseste? Så spørg dig selv, er Keld den eneste af Vellivs flere hundretusindevis af kunder, som de har løjet sådan om? Ja, naturligvis er han da det, og det er jo kun “enkeltsående fejl” – som DR, politikere og erhvervsministeren selv kigger på. Det er helt normalt at bl.a. medier og regeringen og bruger tid på et par “fejl”!

Ha’ en skøn dag 😉