Dette er hvad Velliv sender ud som beviser i en sag, i papirfor!
10 x Logoer af mediaplayer, hvilket ikke nemt at trykke på for at se en video – på et stykke papir.
Velliv nægter naturligvis at udlevere de indsamlede videoer, til trods for at jeg gentagende gange har rykket for disse.
Da jeg ikke har alle videoerne længere, har jeg bedt Velliv om en kopi af disse. Vellivs egen advokat Jesper Ravn er tilmed gået i DR og udtalt – Citat:
at ”Kunden (Keld) har jo indsigtsret i den komplette indsigtsrapport”. Hør dette her i DR P1 Orientering den 25. juni 2020 ved 00:15:53 minutter.
Og endvidere siger han ve 00:16:04 minutter: “Herefter medtager man alle de opslag som man finder relevante for bedømmelsen”.
Da disse opslag (videoerne) gentagende gange bliver brugt som bevisførelse, så er de i den grad relevante for min sag. Derfor har jeg i så fald krav på at få dem tilsendt, som en del af bevismaterialet.
Tilmed skriver Jesper Ravn til mig i email af 28. maj 2019. “Du har mulighed for at modtage kopi af de fund, som selskabet har gjort og indsamlet via åbne kilder på internettet.”
Ja tak, det bad jeg om i email af 16. juni 2019. Og jeg har stadig ikke modtaget de 10 videoer trods gentagende rykkere.









