Hej.
Hvis du er landet på denne side, så kan det være at du er kommet i den uheldige situation, at du og dit forsikringsselskab er røget i uoverensstemmelser over evt. en ulykkesforsikring eller tab af erhvervsevne i forbindelse med en ulykke eller sygdom. Det kan være, at din forsikringsdækning er ophørt, efter du måske har været observeret på de sociale medier eller overvåget i offentligheden. Det kan også være, at du heldigvis ikke er nået at komme i den situation. Men så kan du her på siden se, hvordan du bedst mulig kan beskytte dig selv for at undgå at komme i problemer. Der er flere ting du kan gøre for at passe på dig selv og din familie, hvilket beskrives på de forskellige sider.
Lever du med usynlige smerter, psykologiske udfordringer m.m., vil du selvfølgelig gerne leve et ligeså “normalt” liv som andre. Er du typen, som ikke kan lide at sættes i forbindelse med din sygdom, men blot vil vise, at du har et “godt” liv og gerne vil fremstå glad i offentligheden eller på de sociale medier, så er du præcis som mange andre.
Desværre kan dette have nogle konsekvenser, hvis du har en forsikring, og dermed et forsikringsselskab bag dig, som holder øje med, hvad du laver. For at se “normal” og rask ud samtidig med, at man får udbetalt forsikringspenge for tab af erhvervsevne, er bestemt ikke noget alle forsikringsselskaber ser gå hånd i hånd!
I tilfælde af spørgsmål kan vi kontaktes på:
kontakt@sygpsocialemedier.dk